Kunsten at planlægge

Det er let at lave en tidsplan – det er straks sværere at få den til at virke.

En tidsplan kan være et juridisk dokument i en leverance.

Den kan også være en hensigtserklæring.

I virkeligheden er den et samarbejdsværktøj.

Den kan bruges til at få folk til at arbejde seriøst med at overholde det, de lover.

Meget få menneske føler ligegyldighed over for noget, de har lovet.

Har man selv ansvaret for en del af en tidsplan, er der ikke noget til hinder for, at man laver en mere detaljeret tidsplan for ens egne arbejder. Det giver indflydelsesmuligheder på andres dele af tidsplanen eller i det mindste muligheden for et samarbejde.

Efter selv at have arbejdet med tidsplaner igennem mange år, er jeg på det seneste gået over til at få andre til at forstå mulighederne i værktøjet. Det har været vanskeligere end jeg troede: At få en tidplan til at gå fra et stykke papir med ord og streger til at være nøglen i processen.

Man kan jo godt sige, at ledelse er en vandskelig ting. Men bortset fra, at nogen mener, det skulle være karismatikkerens kunstart, er det et håndværk, man kan lære. Det indebærer blot villigheden til at være et minut foran.

Det er her vanskeligheden kommer ind.

Med en lille fordrejning af Storm P's ”Det er svært at spå – især om fremtiden”: Det er svært at FORUDSE – at se ind i fremtiden.

Det er især svært at se ind i fremtiden, når man mangler viden eller erfaring i det, der skal planlægges. En uvirkelig tidsplan bliver ikke brugt – og så forsøger man at snakke eller betale sig ud af det.

En anden besværlighed ligger i at mennesker ikke altid ser virkeligheden ens. Det ved dem, der har arbejdet under lidt sydligere himmelstrøg. Den enighed, man tror, man har, ser alt for ofte anderledes ud, når tingene skal materialisere sig i den fysiske verden.

Så vi har også et kommunikationsproblem.

For at gøre det muligt at følge en tidsplan kræver det, at man kan organisere. Når det ikke sker, er det oftest, fordi man ikke har forståelse for, hvad det indebærer at organisere.

Så vi har også et problem med at udnytte sin handlekraft optimalt.

Et af de største problemer ligger dog i at kunne se tingene for sig eller evnen at skabe de nødvendige billeder ud fra de forudsætninger, der foreligger.

Det er i virkeligheden et studieproblem, vi her taler om.

Når de store selskaber inden for byggebranchen ikke tjener penge i en opgangstid ligger problemets løsning ikke i at tage mere for ydelserne.

Det ligger i at blive bedre til at styre.

Nøglen til at blive bedre til at styre ligger i at håndtere de ting, der er nævnt her.

Hans Juel