Stress

Af Hans Juel

Erhvervsbladet skrev  at 75 % af Kristelig Fagbevægelses medlemmer lider af stress.

Det må siges at være foruroligende!

Undersøgelsen viste, at de fleste reagerer med at blive trætte, og nogle med indre uro, hovedpine og søvnbesvær.

Pressen mener, at det er ved at blive en ”folkesygdom”.

Er følgende spørgsmål så relevante at stille for at få stillet diagnosen:

   - ”Hvor ofte får du hjælp fra dine overordnede?”
   - ”Hvor ofte føler du dig værdsat af din leder?”
   - ”Er ledelsen lydhør over for dine problemer og vanskeligheder?” osv.

Selvfølgelig ikke, men de bruges. Stress kommer af helt andre ting. Nogle mener at det skal klares med at tage en lur, nedsætte arbejdsmængden, meditere, lege, dyrke en hobby, respekter dine grænser og få støtte fra andre. Eller værre: søg behandling!

Den store sværm af behandlere står parat, fordi sygdomme skal behandles. Stress er farligt. Det har medicinalindustrien og verdens lægestand besluttet for mange år siden.

Måden man finder frem til, at folk har stress er gennem spørgsmål som

   -  ”Gør du selv noget for at blive bedre til at nå de ting, du skal?”, eller
   -  ”Er du god nok til at kommunikere?” eller
   -  "Har du selv foreslået efteruddannelse, der kunne øge din kompetence?” eller
   -  ”Er du god nok til at udpege ledere eller kolleger, der gør livet surt for dig (og andre humørtrykkere)?”

Hvem kunne have glæde af at sygeliggøre en hel befolkning og give ubrugelige råd eller råd, der med usvigelig sikkerhed fører til fyring, hvis man følger dem.

Efterhånden er det lykkedes at få flere hundrede tusinde på vanedannende personlighedsændrende lykkepiller for ikke at tale om de hundrede tusinde, der ikke kan holde op med Stesolid, Valium og lignende. Bivirkningene dukker sjældent op i pressen før patentet er udløbet.

Hvorfor læser man ofte såkaldt ”videnskabelige” artikler om, at vitaminer er usunde eller farlige eller i bedste fald uden virkning og intet hjælper. Samtidig er man modig, hvis man vil stille sig op og fortælle, at man er på psykofarmaka?

Der er stærke kræfter i gang i verdenssamfundet for at få frigivet hash og andre hårde stoffer.

Afvænning er stort set opgivet og de offentlige behandlingstilbud accepterer et mindre stofforbrug under behandlingen. I Schweiz kan man ikke med offentligt tilskud komme i narkoafvænning uden brug af andre stoffer, produceret af medicinalindustrien.

Det er værd at tænke over om det er af godhed.

Hele stressdebatten er startet på sygehusene, hvor de virkelig stressede jo havner – hvilket er et meget lille antal. Nøjagtig det samme var tilfældet med de alvorligt depressive. Efterhånden er det unaturligt og uacceptabelt at være bedrøvet over modgang i livet – dødsfald, fyring eller skilsmisse.

Det er åbenbart bedre for alle at lukke følelserne ned på ubestemt tid og finde sig i at have en grå tilværelse så længe.

I USA ”lider” næsten seks millioner børn af DAMP (kan ikke koncentrere sig og sidder uroligt) og er pålagt af myndighederne at tage personlighedsændrende medicin – Ritalin (et amfetamin). Det offentlige giver tilskud til både forældre og skolen, når barnet får medicin. At disse børn meget ofte ender som narkomaner (eller massemordere), er de fleste amerikanere øjensynligt apatiske overfor. Så langt er vi heldigvis ikke nået herhjemme. Og dog – spædbørn erklæres psykotiske og sættes på lykkepiller.

Det er de lette løsningers tid, men ønsker vi virkelig et samfund på stoffer og bivirkninger.  

Livet er for godt til stoffer.